Opsæt double opt-in i Heyloyalty

OS2 bruger som udgangspunkt double opt-in (DOI) ved frivillig tilmelding til produktnyhedsbreve.

Double opt-in betyder, at personen først tilmelder sig og derefter bekræfter tilmeldingen via en mail.

Bemærk

Denne guide beskriver OS2’s anbefalede arbejdsgang i Heyloyalty.

Heyloyalty kan løbende ændre funktioner, menuer og muligheder. Tjek derfor altid Heyloyaltys officielle guides ved tvivl eller hvis noget i denne vejledning ikke stemmer med det, du ser i systemet.

Hvis Heyloyaltys dokumentation og denne guide er forskellige, er Heyloyaltys aktuelle dokumentation gældende for den tekniske funktionalitet.

💡 Sådan finder du listeindstillingerne

Det er ikke nok at klikke ind på selve listen.

Gå til Lister og klik på de tre små prikker helt ude til højre ud for den relevante liste. Herfra kan du vælge at redigere listen og finde indstillinger for bl.a. double opt-in og formularer.

1. Aktivér double opt-in på listen

Gå til:

Lister → ⋮ ved den relevante liste → Rediger liste → Dobbelt opt-in

Aktivér double opt-in på listen.

2. Opret DOI-automationen

Gå til Automations og opret et nyt automationflow.

Vælg:

  • den relevante produktliste
  • trigger: Dobbelt opt-in

Opret derefter den mail, der skal sendes, når en person tilmelder sig.

Minimum for bekræftelsesmailen

Emnelinje:

Bekræft din tilmelding til [produktnavn]

Preheader:

Klik for at bekræfte, at du vil modtage nyt om [produktnavn]

Mailtekst:

Bekræft din tilmelding

Tak for din interesse i [produktnavn].

Klik på knappen nedenfor for at bekræfte, at du vil modtage nyheder og information om produktet.

Bekræft tilmelding

Hvis du ikke selv har tilmeldt dig, kan du bare se bort fra denne mail.

Bekræftelsesknappen skal bruge Heyloyaltys double opt-in-flettefelt:

{member.doubleOptin}

3. Opsæt siderne i DOI-flowet

Under listens double opt-in-indstillinger findes siderne, som vises efter bekræftelseslinket.

Du kan tage udgangspunkt i følgende tekster:

Tak for bekræftelse

Så er du med!

Din tilmelding til nyhedsbrevet om [produktnavn] er nu bekræftet. Du vil fremover modtage nyt om produktet, udviklingen og fællesskabet.

Der opstod en fejl

Noget gik galt

Vi kunne ikke bekræfte din tilmelding. Prøv igen, eller kontakt OS2, hvis problemet fortsætter.

Tilmeldingsfrist udløbet

Linket er udløbet

Bekræftelseslinket er ikke længere gyldigt. Tilmeld dig nyhedsbrevet igen for at få et nyt link.

4. Test hele flowet

En almindelig testmail er ikke tilstrækkelig til at teste double opt-in-linket.

Flettefeltet {member.doubleOptin} bliver først til et personligt bekræftelseslink i forbindelse med en reel tilmelding.

Test derfor med en e-mailadresse, der ikke allerede står på listen:

  1. Tilmeld dig via produktets tilmeldingsformular.
  2. Kontrollér, at DOI-mailen kommer frem.
  3. Klik på bekræftelseslinket.
  4. Kontrollér, at bekræftelsessiden vises korrekt.
  5. Kontrollér i Heyloyalty, at kontakten er blevet tilmeldt.

Manuel import

Ved manuel oprettelse / import af kontakter, kan du markere “Opret kontakt uden dobbelt opt-in bekræftelsesmail” og “Opret kontakt uden velkomst-trigger-mail” når du gennemgår import-flowet.


👀 Kan du ikke finde listeindstillingerne?
Du skal ikke klikke ind på selve listen.

Lister → ⋮ helt ude til højre ved listen → Rediger liste

Her finder du bl.a. felter, formularer og double opt-in.