Opsæt arrangementssiden på os2.eu
Når arrangementet er oprettet i Odoo, skal siden, som deltagerne møder på os2.eu, sættes op.
Siden redigeres på samme måde som andre sider på os2.eu, fx produktsider.
Indholdsfortegnelse
- 1. Gå til arrangementssiden
- 2. Redigér siden
- 3. Tilføj eller skift billede
- 4. Gå tilbage til arrangementsoplysningerne
- 5. Test arrangementet
- 6. Kontrollér siden
- 7. Offentliggør arrangementet
1. Gå til arrangementssiden
Åbn arrangementet i Odoo.
Klik på Gå til hjemmeside øverst på arrangementet.
Du kommer nu til den side på os2.eu, som deltagerne ser.
💡 Du skifter mellem to steder
Oplysninger som dato, tidspunkt, lokale, mødelink og tilmelding redigeres på selve arrangementet i Odoo.
Tekst, billede og andet indhold på siden redigeres på hjemmesiden.
2. Redigér siden
Klik på Redigér øverst til højre.
Du kan nu redigere siden på samme måde som andre sider på os2.eu.
Tilføj som minimum en kort tekst, der fortæller:
- hvad arrangementet handler om
- hvem det er relevant for
- hvad deltagerne får ud af at være med
Tilføj også program, praktisk information eller andet, hvis det er relevant.
Hold siden overskuelig. Brug gerne korte afsnit og mellemoverskrifter, hvis der er meget information.
3. Tilføj eller skift billede
Arrangementet vises med et billede øverst på siden.
Vælg et billede, der passer til arrangementets emne og OS2’s visuelle udtryk.
Hvis arrangementet hører til et bestemt produkt eller projekt, kan et relevant produktbillede eller en illustration være en fordel.
4. Gå tilbage til arrangementsoplysningerne
Hvis du skal rette fx dato, tidspunkt, tilmelding, spørgsmål eller automatiske mails, skal du tilbage til selve arrangementet.
Klik på Arrangement i bjælken øverst på siden.
Herfra kan du igen redigere oplysningerne om arrangementet.
5. Test arrangementet
Inden du offentliggør, er det en god idé selv at prøve tilmeldingen.
Gå til arrangementssiden og klik på Tilmeld.
Tilmeld dig med din egen e-mailadresse og kontrollér:
- at tilmeldingen virker
- at de rigtige spørgsmål bliver vist
- at bekræftelsesmailen kommer frem
- at dato og tidspunkt er korrekt
- at lokale eller mødelink er korrekt
- at links i mailen virker
Hvis arrangementet har et maksimalt antal deltagere, tæller din testtilmelding med, indtil den bliver fjernet igen.
💡 Test især webinarer
Tjek, at mødelinket faktisk kommer med i bekræftelsesmailen. Det er lettere at opdage en fejl nu end efter de første tilmeldinger.
💡 Fjern test-tilmelding
Hvis du tester tilmeldingen med din egen mailadresse, bliver du registreret som deltager. Du kan bagefter fjerne testtilmeldingen igen. Se Administrer tilmeldinger.
6. Kontrollér siden
Se siden igennem, som en deltager ville gøre.
Tjek især:
- Kan man hurtigt forstå, hvad arrangementet handler om?
- Er målgruppen tydelig?
- Er dato og tidspunkt korrekt?
- Er sted eller onlineformat tydeligt?
- Mangler der praktisk information?
7. Offentliggør arrangementet
Øverst på arrangementssiden kan du se, om siden er Offentliggjort eller Ikke offentliggjort.
Når siden er klar, skal du ændre den til Offentliggjort.
Husk også at kontrollere den synlighed, du valgte, da arrangementet blev oprettet.
Et arrangement kan godt være relevant at vise på hjemmesiden, selvom ikke alle kan deltage.