Vejledning til udarbejdelse af sagsoplæg
Denne vejledning beskriver OS2s fælles metode til at udarbejde sagsoplæg til bestyrelsen og andre besluttende fora.
Et sagsoplæg skal gøre det let for modtageren at forstå en sag og tage kvalificeret stilling til den.
Målet er ikke at dokumentere alt det arbejde, der er udført, men at skabe grundlag for en beslutning, en drøftelse eller en orientering.
Metodisk tilgang
OS2s metode kombinerer en fast struktur for sagsoplæg med centrale principper fra Slotsholmsmetoden.
Det betyder, at vi:
- Skriver med modtagerens behov for øje.
- Begynder med sagens formål og vigtigste budskab.
- Prioriterer konklusioner og væsentlige oplysninger frem for procesbeskrivelser.
- Skelner tydeligt mellem fakta, vurderinger og anbefalinger.
- Skriver kort, klart og i et direkte sprog.
- Gør det tydeligt, hvad modtageren skal gøre eller tage stilling til.
Sagsoplæggets struktur
Alle sagsoplæg tager udgangspunkt i seks faste afsnit.
1. Formål – Hvorfor?
Beskriv kort, hvorfor sagen behandles, og hvad der ønskes opnået.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvorfor forelægges sagen?
- Hvad er det vigtigste budskab?
- Er sagen til orientering, drøftelse eller beslutning?
Formålet skal kunne forstås uden at læse resten af sagsoplægget.
2. Baggrund – Hvad?
Beskriv den nødvendige kontekst for at forstå sagen.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad handler sagen om?
- Hvilket problem eller hvilken mulighed adresseres?
- Hvilke tidligere beslutninger eller forhold er relevante?
Medtag kun baggrundsinformation, som er nødvendig for at forstå sagen.
3. Analyse – Hvad ved vi?
Analysen er sagsoplæggets vigtigste del og skal give modtageren et velbelyst grundlag for at tage stilling.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilke fakta ligger til grund?
- Hvilke handlemuligheder findes?
- Hvad taler for og imod de forskellige muligheder?
- Hvilke risici, usikkerheder eller afhængigheder er relevante?
Skeln tydeligt mellem dokumenterede forhold og sekretariatets vurderinger.
Beskriv relevante alternativer, men undgå unødvendige detaljer.
4. Anbefaling – Hvad anbefaler vi?
Beskriv sekretariatets anbefaling og begrund den.
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilken løsning anbefales?
- Hvorfor vurderes denne løsning at være den bedste?
- Hvilke væsentlige hensyn ligger bag vurderingen?
Anbefalingen skal kunne forstås som en logisk konsekvens af analysen.
Ved orienterings- og drøftelsessager beskrives det tydeligt, hvad sekretariatet ønsker, at modtageren skal være opmærksom på eller drøfte.
5. Konsekvenser – Hvad betyder det?
Beskriv konsekvenserne af den anbefalede løsning.
Inddrag efter relevans:
- Økonomi og ressourcer.
- Tidsplan og prioritering.
- Organisatoriske forhold.
- Afhængigheder og risici.
- Opgaver, ansvar og interessenter.
Beskriv både positive og negative konsekvenser. Hvis væsentlige konsekvenser endnu ikke er kendte, skal det fremgå.
6. Konklusion – Hvad skal vi gøre?
Afslut sagen med en kort og tydelig konklusion.
Det skal fremgå:
- Hvad bestyrelsen skal beslutte, drøfte eller tage til efterretning.
- Hvad der følger af behandlingen.
- Hvem der har ansvar for næste skridt, hvor det er relevant.
Ved beslutningssager formuleres et konkret forslag til beslutning, som kan anvendes i referatet.
Metadata
Alle sagsoplæg indledes med følgende oplysninger:
| Felt | Indhold |
|---|---|
| Status | Udkast, Til drøftelse eller Klar til beslutning |
| Forfatter | Den primære forfatter |
| Ansvarlig | Den person, der ejer sagen |
| Dato | Seneste opdatering |
| Formål | Orientering, Drøftelse eller Beslutning |
Sådan arbejder du med metoden
Selvom det færdige sagsoplæg følger de seks afsnit, er det ikke nødvendigvis den bedste rækkefølge at skrive dem i.
En hensigtsmæssig fremgangsmåde er:
- Afklar formålet. Hvad skal modtageren tage stilling til?
- Formulér hovedbudskabet. Hvad er din foreløbige konklusion eller anbefaling?
- Udarbejd analysen. Undersøg fakta, handlemuligheder og konsekvenser. Justér anbefalingen, hvis analysen giver anledning til det.
- Beskriv baggrund og konsekvenser. Medtag kun det, som er nødvendigt.
- Skriv den endelige konklusion. Gør det tydeligt, hvad der skal ske.
- Redigér og kvalitetssikr. Fjern unødvendige oplysninger og kontrollér, at de væsentligste spørgsmål er besvaret.
Kvalitetssikring
Inden du afslutter et sagsoplæg, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Er det tydeligt, hvorfor sagen behandles?
- Fremgår det vigtigste budskab tidligt?
- Er beslutningsgrundlaget tilstrækkeligt og sagligt?
- Er fakta og vurderinger tydeligt adskilt?
- Er relevante alternativer og usikkerheder belyst?
- Er anbefalingen tilstrækkeligt begrundet?
- Er konsekvenserne beskrevet åbent?
- Er det tydeligt, hvad modtageren skal gøre?
Et sagsoplæg er ikke en rapport.
Sagens omfang skal stå mål med dens kompleksitet. Enkle sager kan beskrives på én side. Mere komplekse sager kan suppleres med bilag.
Det afgørende kvalitetskriterium er, at modtageren kan forstå sagen og tage kvalificeret stilling uden først at skulle stille de oplagte opklarende spørgsmål.
Relaterede processer
Se Udarbejdelse og behandling af bestyrelsessager for sekretariatets proces, rollefordeling og opfølgning.