Vedligehold og fejlfinding af arrangementer
Denne vejledning er til dig, der har ansvar for at vedligeholde OS2’s fælles arrangementsopsætning i Odoo.
Her samler vi løsninger på kendte problemer med arrangementer og skabeloner.
Indholdsfortegnelse
Fejl i automatiske mails
Hvis en automatisk mail indeholder forkerte oplysninger, skal du først undersøge, om fejlen ligger i arrangementets oplysninger eller i den fælles mailskabelon.
1. Kontrollér arrangementet
Åbn arrangementet i Odoo.
Kontrollér, at titel, dato, tidspunkt og sted er korrekte.
Ved webinarer skal du også kontrollere feltet URL til onlinearrangement.
Hvis oplysningerne er korrekte, kan fejlen skyldes mailskabelonen.
2. Find mailskabelonen
- Åbn arrangementet.
- Gå til fanen Kommunikation.
- Find den automatiske mail, der er problemer med.
- Klik på den lille pil ved mailskabelonens navn for at åbne skabelonen.
Vigtigt: Du åbner den fælles mailskabelon, som også kan bruges af andre arrangementer.
3. Kontrollér dynamiske felter
En mailskabelon skal kunne hente oplysninger fra det konkrete arrangement.
Det sker via dynamiske felter.
Odoo Support har anbefalet følgende udtryk til arrangementsoplysninger:
| Oplysning | Dynamisk felt |
|---|---|
| Arrangementets navn | `` |
| Startdato og tidspunkt | `` |
| Adresse | `` |
| Navn på arrangementssted | `` |
Vær opmærksom på:
- Dynamiske udtryk skal have dobbelte tuborgklammer: ``.
- Brug ikke
object.event_id.address_searchtil adressen. Odoo Support har identificeret dette som et forkert udtryk i den tidligere fejl. - Kontrollér, at der ikke står faste stednavne, adresser eller datoer i en skabelon, som skal genbruges.
- Brug så vidt muligt Odoos editor til at indsætte dynamiske felter frem for at redigere kode direkte.
Bemærk: Datoer indsat direkte via tekniske udtryk kan få et uhensigtsmæssigt format med sekunder. Kontrollér derfor altid den færdige mail.
4. Test mailen
Når eventuelle fejl er rettet og ændringerne gemt:
- Kontrollér mailen i Odoos forhåndsvisning.
- Vær opmærksom på, at forhåndsvisningen kan bruge tilmeldinger fra et andet arrangement.
- Lav en testtilmelding til et offentliggjort arrangement.
- Kontrollér den mail, du modtager.
Tjek især titel, dato, tidspunkt, adresse og eventuelle mødelinks.
5. Kontrollér andre arrangementer
Hvis fejlen har været i en fælles mailskabelon, bør du også kontrollere de kommende arrangementer, der bruger den.
Åbn deres fane Kommunikation, og kontrollér, hvilke mailskabeloner der er tilknyttet.
Ændring af udsendelsestidspunkt
Under Kommunikation på det enkelte arrangement kan du ændre Interval, Enhed og Trigger.
Det ændrer ikke indholdet i den fælles mailskabelon.
Hvis du ændrer tidspunktet, skal du dog kontrollere, at mailens tekst stadig passer.
Hvis problemet ikke er løst
Kontakt Odoo Support med:
- navnet på arrangementet
- navnet på den berørte mailskabelon
- en beskrivelse af fejlen
- eventuelle screenshots og eksempler på forkerte mails
Odoos dokumentation om dynamiske felter:
https://www.odoo.com/documentation/20.0/applications/general/companies/email_template.html#dynamic-placeholders
Kontrollér, at dokumentationen passer til den Odoo-version, vi anvender.